RHEINZINK certificering - fokus på et stærkt samarbejde

Zink er et fleksibelt byggemateriale, som har op til 75 års levetid, uden at der opstår behov for vedligeholdelse i løbet af de mange år.

Lang levetid og et lavt vedligeholdelsesbehov er vigtige parametre i byggeri, fordi det reducerer materialeforbruget, og dermed CO2-aftrykket af et byggeri, set over dets samlede levetid.

 

Garanti for håndværk af høj kvalitet

Den lange levetid har desuden afgørende betydning for valg af zink til eksempelvis restaurering og transformation af ældre og historiske bygninger. Historiske bygningsværker rummer ofte store bevaringsværdier, som ikke må kompromitteres af dårligt udførte restaureringer. Det fordrer at blikkenslagerarbejdet udføres korrekt af dygtige håndværkere, der har kvali-fikationerne i orden.

 

RHEINZINKs certificeringsordning

Her kommer RHEINZINKs certificeringsordning ind i billedet. Ordningen er et tilbud til dygtige håndværkere, der gerne vil dygtiggøre sig i arbejdet med zink. På vores uddannelsescenter underviser vi blikkenslagere i teoretisk og praktisk viden om arbejdet med zink. For at få RHEINZINKs certificering skal blikkenslagerne gennemgå og bestå kursusforløbet.

Ordningen er RHEINZINKs garanti for, at du som arkitekt kommer til at samarbejde med en kvalificeret blikkenslager.

 

Sparing på tværs

En RHEINZINK certificeret blikkenslager kan desuden fungere som sparringspartner på projektet og give gode råd, svare på spørgsmål, eller bidrage med inspiration til at finde den bedste løsning, der resulterer i lang levetid.