Suspension House - en juvel i det nordlige Californien

Over en rindende bæk, der fødes af et vandfald i skovene i det nordlige Californien, svæver en tre-etagers, zinkbeklædt ejendom. Det ser ud som om enfamiliehuset – kendt som ”Suspension House”, designet af Fougeron Architecture - trodser tyngdekraften og tiden.
Via en omfattende renovering blev det eksisterende hus moderniseret og udvidet, samtidig med at man omhyggeligt forbedrede dets konstruktion og integrerede det harmonisk i det frodige landskab.

Levende zink - en svævende konstruktion med holdbar patina

Mens den tilsyneladende svævende struktur er solidt forankret i henhold til principperne for fysik og bygningsreglementer, ser det ud som om, at den er legende understøttet af det skrånende terræn i kanterne af de nederste etager.

Huset er beklædt med RHEINZINK i overfladevarianten prePATINA blaugrau fra nederst til øverst, da den har en række egenskaber, som var ønsket af familien: selvhelende, vedligeholdelsesfri, ikke-brændbar og korrosions- bestandig - hvilket gør det til et vejrbestandigt materiale, der holder i generationer. I denne unikke sammenhæng, udvikler den naturlige zink en flot patina i hele dets levetid på 100 år eller mere.

Integreret i naturen

Anne Fourgeron (FAIA) - ledende arkitekt og ejer af Fougeron Architecture - samt projektleder Todd Aranaz var involveret i husets redesign fra begyndelsen. "Klienterne bor i et højhus i byen. De ønskede et sted, hvor de kunne undslippe byens larm og travlhed og genoprette forbindelsen til naturen," husker Aranaz. I 2015 "opdagede de et sted omkring en times kørsel nord for byen, der kunne tjene som deres andet hjem, et tilflugtssted for weekender og længere ophold."

Bygningsreglementet krævede, at mindst 50% af den eksisterende bygningsstruktur skulle bevares, og at det renoverede hjem ikke måtte være mere end 50% større end det oprindelige.

Forbindelse til et ekstraordinært landskab

Fougeron Architecture etablerede en forbindelse mellem huset og dets naturlige omgivelser ved at anvende transparente materialer og gennemtænkte udsigtslinjer. En stålramme under soklen forankrede huset til de stenede skråninger og gjorde det muligt at fjerne de hidtil bærende søjler fra vandløbet.

Den nyligt tilføjede tredje sal rummer soveværelset og fleksible designrum. Den øverste etage er drejet 90 grader for at udvide udsigten over vandfaldet og omgivelserne. Mellemetagen indeholder fællesarealer med inden- og udendørs rum, mens den underste etage byder på luftige dæk. Til husets indretning hører også et privat kontor, der kan omdannes til gæsteværelse efter behov.

Renoveringen af ​​Suspension House gav beboerne mulighed for at skabe et sted midt i et ekstraordinært landskab, der både er i harmoni med naturen og er funktionelt.

 

Svøbt i zink

Ejerne af Suspension House ønskede et vedligeholdelsesvenligt og holdbart andet hjem, så derfor faldt materialevalget på zink. Todd Aranaz fra Fougeron Architecture forklarer: "I betragtning af dets bemærkelsesværdige egenskaber, holdbarhed og udtryksfulde natur, kunne vi ikke forestille os noget andet materiale til dette projekt.

Der var ingen tvivl i vores sind om, at zink var det rigtige valg." Zink giver en moderne nyfortolkning af bygningen, der blander sig harmonisk med de landlige omgivelser og udtrykker naturlighed.

Tredimensionel udvikling

Beslutningen om at anvende zink til beklædning af Suspension House, gjorde det muligt for Fougeron Architecture at beklæde hele bygningen i tre dimensioner.

Aranaz understreger, "Zink var et af de få materialer, hvormed du kan omslutte hele strukturen tredimensionelt - vægge, tag, facade, undersiden af ​​dæk. Uanset om det ses oppefra, nedefra eller fra siden, er det det samme fantastiske materiale ." Zinks lange historie som et holdbart materiale og dets transformation via patineringen over tid var yderligere grunde til, at det blev valgt til projektet.

 

Zinks udvikling over tid

Zinks reaktion på det omgivende miljø og de ændringer, det gennemgår over tid, fascinerede også ved designet af Suspension House. Aranaz beskriver, "Afhængigt af årstiden og niveauet af eksponering for fugt eller sollys, ser zinkpanelerne forskellige ud på vestsiden sammenlignet med sydsiden.

Vi vidste, at zinken ville se anderledes ud om 10 dage, efter et år, efter 10 år og efter 50 år." Sammenlignet med træ, hvor man ofte oplever problemer med fugt og skimmelsvamp i fugtige områder, giver zink en lignende tekstur, som forvandler sig smukt over tid. Det betyder lang levetid og holdbarhed.

Håndlavet til fremtiden

Det svævende hus blev beklædt med RHEINZINK prePATINA - et fleksibelt, korrosionsbestandigt og ikke-brændbart materiale. På baggrund af risikoen for naturbrande, overgangen mellem skov og by samt den tætbevoksede grund, blev brandsikre byggematerialer foretrukket.

Beklædning af hele huset i zink krævede præcis fremstilling og montering, da huset kun er beregnet til at blive blive ombeklædt hvert ethundrede år. Vandrette samlinger blev minimeret, og zinkbeklædningerne blev produceret og monteret med en stikfals for at skabe en mere abstrakt overflade. Hver rude er individuelt valset, tilskåret og formet med henblik på en høj grad af præcision.

Præcision via teknologi

Fougeron Architecture introducerede digitale 3D-modeller og fysiske modeller for at illustrere den ønskede præcision for kunden. For at forfine designbeslutningerne, anvendte bygherre sin baggrund i teknologiindustrien, og tog virtual reality i brug. Der blev lavet detaljerede visualiseringer for at færdiggøre designet. Zink ændrer sig over tid og reagerer unikt på sit miljø. Den får dybde og skønhed - og det giver en sidestilling mellem husets perfektion og den igangværende udvikling af zinken.

Ingen synlige false ved indendørs og udendørs områder

Huset er forbundet med udendørsarealerne via gulv-til-loft glasvægge, store glasdøre og udvendige og indvendige trapper. Naturmaterialer som metal, glas og sten blev anvendt, mens en neutral farvepalet hersker i hele interiøret. Husets indretning følger et lyst-mørkt spektrum og tilføjer levende accenter gennem den betagende udsigt.

Jublen vil ingen ende tage

Bygherren omtaler Anne Fougeron som "geniet bag mit hus" og den "bedste arkitekt i verden." Projektet fik ikke kun ros fra kunder og naboer, men høstede også anerkendelse indenfor design og byggeri. Det blev vist i forskellige specialiserede magasiner og modtog priser som Building of the Year 2023 af ArchDaily, Best Architecture Project of 2022 af Archello og Silver i Architecture/Renovation-kategorien ved 2022 International Design Awards. The Suspension House blev også rangeret som nummer 1 blandt Wallpaper's* Top 10 Huse i 2022, og roste det som et sjældent arkitektonisk eksemplar med et stærkt statement og perfekt integration af beliggenhed, koncept og ekspertise.

Stående dobbeltfals: Planlægning og montage

Kendetegn

Disse false imponerer med deres slanke udseende udseende og sikrer en harmonisk integration af tagfladerne på bygninger ved traditionel eller moderne arkitektur. Den stående dobbeltfals er særligt velegnet til tage med en hældning på minimum 3°.

Systembeskrivelse

  • Tagdækning fra 3° (ca. 5,2%) taghældning

  • Til taghældninger fra 3° til 7° Anvendelse af tætningslister

  • Med en falsehøjde på ca. 25 mm og en smal falsebagside, kan tagarealer deles meget fint op.

 

Stikfalspanel: Planlægning og montage

Kendetegn

Det karakteristiske træk ved et stikfalspanel er dets karakteristiske facadedesign. Den tillader at montere både lodret og diagonalt, og fås i variable størrelser.

Systembeskrivelse

  • Vertikal og diagonal montering er mulig
  • Forskellige muligheder for mønstre via samlingerne
  • Montering oppefra og ned
  • Usynling befæstigelse

Projektdetaljer

Arkitekt:
Fougeron Architecture; San Francisco

Contractor:
Young & Burton, Inc.; San Ramon, California
Concord Sheet Metal; Pittsburg; California

Fotos:
Joe Fletcher Photography

Tekniske data:
Facade: RHEINZINK-prePATINA blaugrau stikfalspanel panel, 149 m²
Tag: RHEINZINK-prePATINA blaugrau stående dobbeltfals, 237 m²
 

Rapport