Gode grunde til at vælge RHEINZINK

Fleksibilitet gennem alsidighed

RHEINZINK udmærker sig gennem de alsidige anvendelsesmuligheder i forhold til tagdækninger, facadebeklædninger, tagafvanding og arkitektoniske detaljer. Gennem naturlige overflader og neutrale farver tilpasser materialet sig optimalt til sine omgivelser og skaber plads til din kreativitet. Vores enestående sortimentsdybde ledsages af en lang række læggeteknikker og -systemer. Herved bliver det nemt at gøre næsten ethvert ønske og enhver idé til virkelighed. 

Materialer af bedste kvalitet skaber tillid

Kvalitet har stort fokus hos RHEINZINK. På den internationale arkitekturscene definerer vi nye standarder ved at gå langt ud over standardkravene med vores materiale, og dermed tilbyder vi en uovertruffen kvalitet (QUALITY ZINC). Efter mere end 50 års udvikling og erfaring med produktionen af titanzink er det ikke overraskende, at vores materialer er yderst stabile og holder længe. Gennem den naturlige overflade i produktlinjen prePATINA kan den naturlige patina dannes fra første færd, og mindre ridser, som måtte være opstået under monteringen, bliver udjævnet med tiden (selvhelingseffekt). Premium-overfladen er hverken beklædt eller lakeret, og den udmærker sig gennem et særligt højt anti-korrosions- og bestandighedsniveau. Der dannes som regel hverken alger eller mos på naturlige RHEINZINK-overflader. Dermed kan vi med god samvittighed tilbyde 40 års garanti på kvaliteten bag vores CLASSIC walzblank og prePATINA overflader, og vi har også masser af gode argumenter for anvendelsen af zink.

Individuelle løsninger til dine ønsker

Produktsortimentet fra RHEINZINK omfatter mere end 1.200 artikler, som gør ethvert projekt til noget enestående. De enkelte komponenter, som er perfekt afstemt til hinanden, muliggør nem og hurtig montering. Det betyder, at produkterne er nemme at arbejde med for håndværkerne, og at en ukompliceret og hurtig konstruktion er mulig. Dette sparer ikke kun penge men også tid. Ved at afstå fra at producere store og uhåndterlige komponenter kan vi tilbyde nogle yderst tilpasningsvenlige produkter, som kan anbringes på alle arkitektoniske former. 

God økonomi og overbevisende ydelser

Materialerne fra RHEINZINK besidder også på lang sigt et højt kvalitetsniveau og har en lang livscyklus baseret på titanzinkens naturlige egenskaber. Materialerne slides ikke ret meget og opretholder derved deres værdi i hele levetiden. Eftersom produkterne er vedligeholdelsesfrie, opstår der intet yderligere arbejde eller uventede omkostninger – heller ikke i det lange løb.

Rådgivning og assistance fra eksperterne

Med RHEINZINK har du altid den rette partner lige ved hånden. Vores eksperter står altid klar med gode råd, så vi sammen kan finde en passende løsning. I hele den periode, hvor du anvender vores materialer, har du adgang til vores fremragende netværk af eksperter, som rådgiver dig personligt. Herudover drager håndværkere nytte af vores omfattende uddannelsestilbud, som giver dem mulighed for at udvide deres viden.

Miljøbevidsthed og fairness

Zink er et af de livsvigtige stoffer, som alle levende væsener har brug for, og er dermed et naturligt stof. Vores produktlinje prePATINA er hverken lakeret eller fosfateret, og produkterne kan genbruges 100 %. Derved har premium-overfladen – i modsætning til andre metaloverflader – en god CO2-status. Gennem en naturlig proces dannes et beskyttelseslag – den zinktypiske patina – lige fra starten. Materialeoverfladen er derfor vedligeholdelsesfri og kræver, som et naturligt produkt, hverken pleje eller rengøring

Sikkerhed gennem erfaring

Vores kvalitet er ”Made in Germany” og er dokumenteret gennem vores mange fremragende referenceprojekter. Via vores store og stabile netværk har vi den rette partner til enhver udfordring lige ved hånden. Med RHEINZINK kan du altid være sikker på, at du er på rette vej. Vores familievirksomhed er baseret på 50 års erfaring og passion. Vi udnytter især denne viden ved udførelse af frednings- og saneringsprojekter.