Gode materialer

- Renovering af Det Grå Fyr i Skagen

Det barske klima ved havet omkring Grenen med påvirkning af salt, sand og vand stiller store krav til bygningsmaterialerne på det restaurerede Skagen Grå Fyr. Det samme gør ønsket om at genskabe de oprindelige arkitektoniske kvaliteter.

Holdbar æstetik
Elgaard Architecture har stået for den gennemgribende restaurering af Det Grå Fyr. Ambitionen bag restaureringen har haft et dobbelt sigte: Dels at genskabe bygningsanlæggets oprindelige arkitektoniske kvaliteter – i robuste materialer med en knap detaljering, som uheldige ombygninger gennem tiderne og det hårde klima havde nedbrudt og ødelagt. Dels at sikre det samlede bygningsanlæg en lang levetid, ved at vælge æstetisk smukke og holdbare materialer – både ude og inde.

Metaltag genskabt – nu med zink
å historiske fotos kan man se, at der oprindeligt lå galvaniserede jernplader med stående fals på tagene, og senere blev de erstattet af eternitskifer. Især taget gav anledning til overvejelser hos Elgaard Architecture om, hvilket materiale, der egner sig bedst til det hårde klima med blæst, saltholdig luft og evig sandflugt, hvor enhver form for overfladebehandling hurtigt bliver sandblæst væk.

Det var altså nødvendigt at finde et materiale uden overfladebehandling, som samtidig kunne genskabe den oprindelige materialekarakter bedst muligt.

Ikke overraskende er valget faldet på RHEINZINK- prePATINA walzblank, som er modstandsdygtigt under alle klimaforhold, ikke mindst over for den saltholdige luft, der præger de kystnære områder ved Skagen.

Faktisk patinerer zinken fra første dag i mødet med vind og vejr, og bliver kun smukkere med tiden.

Saltaflejringerne fra luften integreres helt i den naturlige patina, uden at påvirke materialets funktion, overfladestruktur eller levetid.

Med historien som guideline
Alle øvrige bygningsdele er restaureret ud fra et ønske om at genskabe det robuste og beskedne bygningsudtryk i gedigne materialer og med enkle detaljer i murværk og vinduesprofiler. Alle uoriginale vinduer er derfor udskiftet til kitfalsede rammer, svarende til de oprindelige, og forsynet med forsatsrammer.

Helt i mål er man dog ikke kommet med facaderne, som en gang stod i blank mur med gule teglsten i flensborgformat. På et tidspunkt er facaderne blevet filtset og kalket, formodentlig for at hindre indtrængende fugt, og selv om Elgaard Architecture helst ville have renset facaderne af for at genskabe bygningens udtryk, ville det have krævet en omfugning af alle facader, og det var for bekosteligt. Facaderne står derfor nu i en gulgrå nuance, som harmonerer med farverne i det omgivende landskab, og malingen er desuden af en type, der tillader murværket at ånde, hvilket er vigtigt, hvis bygningerne skal sikres et fortsat langt liv.

Farvearkæologisk fornyelse
Indvendigt har restaureringsindsatsen især handlet om at reetablere den symetriske skillevægsstruktur på hver side af den halvcirkulære hovedtrappe, som har overlevet diverse ombygninger.

Og sidst, men ikke mindst, har arkitekterne gravet dybt for at finde ind til den oprindelige farvesætning. Ud fra farvearkæologiske undersøgelser har de skabt en palette af farver til de forskellige rum i stueetagen og på 1. sal, der går fra lyngfarvet i trapperummet, grågrøn i det nyindrettede køkken, til lys okker og en svag dueblå i udstillingsrummene.