Produktdeklarationer og certificeringer

IBU-miljøproduktdeklaration (EPD) i henhold til ISO 14025, type III og EN 15804

Allerede i slutningen af 90'erne certificerede IBU ('Institut Bauen und Umwelt') vores materiale RHEINZINK som miljøvenligt byggemateriale i henhold til ISO 14025, type III. Det skete efter en grundig gennemgang af hele materialets livscyklus. Som en af de første metalproducenter fik vi i januar 2013 MVD'er i henhold til den nye standard EN 15804 (Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg – Miljøvaredeklarationer – Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer) gældende for vores produktserier PATINA LINE, PROTECT LINE og INTERIEUR LINE.

MVD'erne i henhold til ISO 14025, type III og EN 15804 udgør datagrundlaget for den miljømæssige vurdering af en bygning – f.eks. til livscyklusopgørelser i forbindelse med DGNB-certificeringssystemet.

www.bau-umwelt.de

www.dgnb.de

BRE Global-miljøprofil og -certificering

Den britiske bæredygtighedsvurdering af bygninger BREEAM (BRE Environmental Assessment Method) er aktuelt den førende og mest udbredte certificeringsmetode til bygninger. 

RHEINZINK-plader og -coils er certificeret som miljøvenlige byggeprodukter af BRE Global (British Building Research Establishment Ltd.). Baggrunden for bedømmelsen er som ved MVD'erne en analyse af materialets livscyklus af typen "Cradle to Grave" (fra vugge til grav). Miljøpåvirkningen omregnes til "ecopoint" pr. ton materiale. Den årlige miljøbelastning pr. indbygger i Vesteuropa er 100 ecopoints.

Den samlede bedømmelse sker pr. byggekomponent, således at der sker indregning af alle andre materialer, der skal bruges til 1 m² tag eller facade. Her inddrages transport, vedligeholdelse, holdbarhed og nødvendige processer ved brugsophør, således at miljøpåvirkningen kan beregnes på baggrund af en brugsvarighed på 60 år ("cradle to grave", fra vugge til grav). Resultatet måles i ecopoint pr. m², og derefter placeres komponenten på en letforståelig skala fra A+ til E.

RHEINZINK-tagdækning og -facadebeklædning med stående fals har fået den bedste bedømmelse A+. Yderligere bedømmelser af tag og facade i RHEINZINK kan ses på www.greenbooklive.com. Tryk på Search all GBL, og indtast RHEINZINK under Company Name.

C2C - Cradle to Cradle certifikat

RHEINZINK har været Cradle to Cradle-certificeret siden 2009. Cradle to Cradle tager udgangspunkt i en filosofi om, at alle materialer i et produkt kan genbruges i et nyt produkt uden kvalitetstab og restprodukter. Det er således hele livscyklussen fra materialeudvinding til genanvendelse, der inddrages. I modsætning til betydningen af ordet genbrug er udgangspunktet for Cradle to Cradle, at materialet i en ny anvendelse (upcycling) som minimum genvinder sin oprindelige værdi, og at det ikke anvendes på en anden måde, så produktet får lavere status og kvalitet (downcycling) eller endda deponeres.

Ved at arbejde med et sådant lukket teknisk og biologisk kredsløb undgås spild og belastning af miljøet. Der er derudover krav om, at et materiale ikke må afgive giftige stoffer ved anvendelse, nedtagning og genanvendelse i et nyt produkt. 

Tagdækning og -facadebeklædning har opnået status "Bronze" hos instituttet MBDC. Alle RHEINZINK-tag- og facadeprodukter, herunder hele tagafvandingssystemet fra PATINA LINE, er omfattet af Cradle to Cradle-certificeringen. MBDC udfører en årlig kontrol af den gældende bedømmelse, hvorefter der foretages en ny bedømmelse. Cradle to Cradle-certificeringen er helt i tråd med RHEINZINKs politik om bæredygtighed.

www.braungart.com

Miljøvaredeklarationer (EPDs)
Føj til downloadlisten Klik på filens titel for at se Ønskes også pr. post Størrelse Type Sprog Senest opdateret
Vælg alle Vælg alle
  
Environmental product declaration PATINA LINE - bright-rolled (brochure)
520 KB PDF English 07.02.17
  
Environmental product declaration PATINA LINE - blue-grey and graphite-grey (brochure)
540 KB PDF English 07.02.17
  
Environmental product declaration PROTECT LINE (brochure)
1 MB PDF English 07.02.17
  
Environmental product declaration INTERIEUR LINE (brochure)
1 MB PDF English 07.02.17


BRE certifikat
Føj til downloadlisten Klik på filens titel for at se Ønskes også pr. post Størrelse Type Sprog Senest opdateret
Vælg alle Vælg alle
  
BRE Certificate
281 KB PDF English 21.01.16


C2C certifikat
Føj til downloadlisten Klik på filens titel for at se Ønskes også pr. post Størrelse Type Sprog Senest opdateret
Vælg alle Vælg alle
  
Cradle to Cradle - Gutter and Downspouts (certificate)
645 KB PDF English 10.10.17
  
Cradle to Cradle - Roof and Façade (certificate)
645 KB PDF English 10.10.17


Regnvandsstyring

Har du styr på fakta, når det gælder nedsivning og anvendelse af regnvand fra tage med RHEINZINK?

Læs mere

RHEINZINK worldwide

Kontakt os
+45 87 45 15 45