Arkitekturens megatrends
Megatrends er indikatorer for den omfattende udvikling der sker på verdensplan: globalisering, urbanisering, individualisering og bæredygtighed påvirker vores livsstil og værdier. De har indflydelse på vores arbejde, liv og bolig og vi viser her nogle vellykkede eksempler på muligheder, som - takket være anvendelsen af RHEINZINK-titaniumzink - allerede er blevet realiseret.
Megatrend - Bæredygtighed
RHEINZINK medvirker til en mere bæredygtig fremtid!
Kun de, der arbejder med naturen og omgivelserne vil være i stand til at høste de langsigtede fordele - en erklæring fra Hans-Karl von Carlowitz tilbage i 1713, som han brugte til at retfærdiggøre en megatrend, der i dag udgør næsten alle områder af vores liv. Hans idé om bæredygtighed - opstået for omkring 300 år siden - omhandlede skovbrug, men er sidenhen blevet et generelt ledende princip for politisk, økonomisk og bæredygtig handling.
Bæredygtigt byggeri er en megatrend, som illustrerer overgangen til en bæredygtig livsstil og ses i bygningsstrukturen. Idéer om konventionelle bygningstyper testes konstant. Bygninger, der selvstændigt og bæredygtigt producerer energi med naturens hjælp er en realitet og partnerskabet mellem arkitektur og natur er i fuld gang med at forme sig.
Naturlige materialer
Sunde og klimavenlige byggematerialer spiller en stor rolle i nutidens – og fremtidens - bæredygtige arkitektur, og det samme gør genanvendelse af råmaterialer og energiforbrug i forbindelse med udvinding og produktion - egenskaber, som naturmaterialet zink, i høj grad besidder.
RHEINZINK titaniumzink overbeviser med sin holdbarhed og 100% genanvendelighed og har vist sig at være ekstrem robust.
Desuden består RHEINZINKs produkter af 30% genanvendt materiale. I samspil med andre naturlige materialer - som for eksempel træ - skaber RHEINZINK titaniumzink en imponerende og bæredygtig helhed.
Miljøcertificeringer
Overalt i verden monteres bygninger med RHEINZINK-titaniumzink, og materialet har opnået en række miljøcertificeringer.
Bæredygtighed var eksempelvis i fokus i forbindelse med en forskningsbygning på University of Nottingham. Den såkaldte RAD-bygning præsenterer en kombination af funktionerne i BREEAM (Building Research Establment Environmental Assessment Method) - som evaluerer bygningens klimavenlige og sociokulturelle aspekter, dens bæredygtighed, komforten for brugerne samt mængden af energi anvendt til opvarmning og afkøling af bygningen. Beslutningen om at beklæde facaden med RHEINZINK-titaniumzink blev taget på baggrund af fordelene ved naturlige materialer, som lever op til de høje krav i et bæredygtigt byggeri.
Fremtidens materiale
Sten, træ og titaniumzink blev anvendt til beklædning af det 135-værelses Dickinson College i Pennsylvania. Kun seks måneder efter indvielsen fik bygningen - der imponerer med en ekstraordinær facade af RHEINZINK-titaniumzink - en LEED® Platinum-certificering. Dette amerikansk/canadiske bæredygtighedscertifikat opfylder målet om at styrke og fremme bæredygtige konstruktioner. Certificeringen inkluderer forskellige kategorier omkring menneskers og miljøets sundhed og velvære. Den gives blandt andet på baggrund af bygningens miljøpåvirkning med hensyn til bæredygtig arealanvendelse, vandeffektivitet, energi og atmosfære, materialer og ressourcer samt luftkvaliteten inde i bygningen - og har derudover også fokus på innovation og designprocessen.
Materialet RHEINZINK titaniumzink imponerer med sine materialegenskaber, såsom: genanvendelighed, lang levetid og lave primære energikrav. Takket være disse bæredygtige egenskaber yder materialet allerede nu - men også i fremtiden - et værdifuldt bidrag til vores ansvar for kommende generationer.
Megatrend - Skandinavisk design
Skandinavisk design møder RHEINZINK
Kernen i nordisk arkitektur er æstetik med fokus på modernitet, minimalisme, funktionalitet og masser af plads til at leve - enkelthed i en stadig mere kompleks verden. Varme, atmosfære og imødekommenhed tilføjes ved en kombination af naturlige materialer - eksempelvis zink, træ og sten.
Godt design for alle
Oprindelsen til skandinavisk design findes i 1950'erne i Finland, Norge, Sverige og Danmark. Den danske industridesigner, Arne Jacobsen, og den finske arkitekt, Alvar Aalto, betragtes nogle af grundlæggerne af dette koncept, som er baseret på en demokratisk tilgang: stort design er for alle.
Gennem årene har bygningsarkitekter formidlet en livsstil: større følelse af samhørighed, stadig tættere forbindelse til familie og venner, velvære samt fokus på æstetik og bæredygtighed.
Bæredygtig og moderne
Bæredygtige produkter med en lang levetid, eksempelvis træ - i kombination med andre naturlige materialer, såsom RHEINZINK - skaber en konstruktion, hvor æstetik, minimalisme og funktionalitet fungerer harmonisk sammen. De danner en designenhed, der repræsenterer en naturlig modernitet. Det ekstremt holdbare og formbare materiale er også interessant i forbindelse med miljøvenlighed. Mere end 95% af titaniumzink kan genanvendes uden at generere miljøskadelige rester og endda med meget lavt energiforbrug.
Nordisk purisme
Traditionelle, regionale temaer i et moderne formsprog gav inspiration til opførelsen af en bolig i Källby, Sverige. Ved anvendelsen af RHEINZINK-titaniumzink og træ, genfortolkede arkitekten det traditionelle svenske hjem og tilpassede det til nutidens behov. Materialerne understreger den skræddersyede bygnings bæredygtige og unikke karakter. Holdbart og vedligeholdelsesfrit - kombinationen af træ og RHEINZINK-overfladen CLASSIC walsblank, tilføjer nordisk elegance og purisme.
Megatrend - Urbanisering
Storbyernes århundrede
Overalt i verden drages flere og flere mennesker af livet i storbyerne - urbanisering er faktisk en af de største megatrends i det 21. århundrede.
I 1950'erne boede omkring 70 procent af verdens befolkning stadig i landdistrikterne, men efterhånden som byerne udviklede sig fulgte menneskene med - og gør det stadig.
I 2050 forventes mere end to tredjedele af verdens befolkning at bo i storbyerne, hvilket giver en række udfordringer for både planlæggere og arkitekter, der til stadighed finder nye og kreative løsninger - til både nybyggeri og renovering. Et eksempel på det er "grønne" facader, hvor det gennemgående tema er "mere end mursten".
At bringe natur og farve ind i byens centrum opnås for eksempel med en inspirerende, moderne arkitektur og overfladen RHEINZINK artCOLOR, som findes i et væld af farver.
Storbyerne bliver multifunktionelle
I forbindelse med megatrenden "Urbanisering" beskriver trendforskere det som en æra med multifunktionalitet, hvor grænserne mellem arbejde og fritid, gamle og unge, forbrug og arbejde i stigende grad flyder sammen. Bygningsstrukturer skal kunne reagere fleksibelt på sociale ændringer.
Et blik ind i fremtiden viser, at effektiv anvendelse af byrum kræver ukonventionelle boligløsninger, der sætter nye standarder.
Innovative koncepter, der tager fat på at formindske boligarealer, implementeres med succes: tag f.eks. mikrolejligheder, hvor man kombinerer høj opholdskomfort med et lille rum - en interessant mulighed for forskellige aldersgrupper.
Tiny houses
Konceptet "Tiny houses" - minihuse med en bolig på ca. 15 m² - er et oplagt valg ved beboelse i byområder. Begrebet er allerede almindeligt i det tætbefolkede land Japan, men andre lande følger efter.
Et eksempel er "Cabin Spacey" i Tyskland: Et lille hjem, der gør intelligent brug af al opbevarings- og opholdsplads for at rumme alt det nødvendige på mindst mulig plads.
Rækker mod himlen
Da efterspørgslen på boliger og erhvervslokaler er konstant stigende, bygges der ofte i højden, hvilket former fremtidens skyline. Hermed optages meget lidt arealplads og - takket være moderne teknologi - kan disse bygningskroppe dække krav omkring bæredygtighed og omkostningseffektivitet.
Et eksempel er facaden på den ekstraordinære bygning "Charlottehaven The Tower" i København, som er beklædt med overfladen RHEINZINK CLASSIC walzblank - et naturligt materiale, som med tiden udvikler en naturlig, beskyttende patina.
Materialet giver ikke alene et meget elegant udtryk, men er også robust, holdbart og bæredygtigt. Zink er ressourcebesparende, fordi bygningselementer fremstillet af dette materiale har en imponerende levetid på op til 200 år og samtidig kan genbruges 100% uden værditab.
Megatrend - Urbanisering, farverigt er smukt
RHEINZINK sætter kulør på byen
Byernes hurtige vækst giver mange udfordringer, som ikke kun giver næring til megatrenden ”Urbanisering”, men også betyder helt nye perspektiver, hvor fremtidens byliv, der forener naturens og teknologiens potentialer, for eksempel grønne facader, som forbedrer luftkvaliteten og regulerer temperaturen, mens andre bygninger genererer energi. Den højere livskvalitet i byerne udtrykkes også i bygningernes følelsesmæssige kvalitet. Med de farverige PRISMO og artCOLOR overflader bidrager RHEINZINK til en urban, dynamisk æstetik, der effektivt supplerer byens ”grønne” tiltag. Helt i tråd med bæredygtighed er der mange kombinationsmuligheder med RHEINZINK titaniumzink og såsom træ eller beplantede facader.
En fest for øjet
Friskere og køligere luft, nye levesteder for fugle og insekter og en fest for øjnene - det er, hvad en ”grønnere” by kan tilbyde sine indbyggere. Et eksempel på, hvor godt RHEINZINK titaniumzink harmonerer med ”det grønne”, er Casa Hollywood, en boligbygning i Torins gamle bydel. Projektudvikleren ønskede ikke kun at kombinere usædvanlig arkitektur med teknisk innovation, men også at skabe merværdi for området med hensyn til konstruktionskultur. Arkitekterne var fast besluttede på at bruge titaniumzink til den enkelte facade lige fra starten!
Bygningens sydlige facade er kendetegnet ved et stort dobbeltvindue, der oversvømmer det indre rum med lys, samtidig med at støj holdes ude og sikrer, at værelserne opvarmes mindre. Sammen med den stærkt isolerede nordlige facade betyder det kontrollerede ventilationssystem - herunder varmegenvinding, solvarmesystemet til produktion af varmt vand og brugen af regnvand til de beplantede terrasser - at huset har et gennemsnitligt energibehov på knap 30 kWh / m2 pr. år. Attraktivt, ”grønt” og bæredygtigt, Casa Hollywood er et ægte, miljøvenligt blikfang!
Farver giver opmærksomhed
RHEINZINK-PRISMO kombinerer – med sin semi-gennemsigtige overflade – farverighed med materialets naturlighed, og zinkstrukturen kan detekteres under farven. Bygninger tiltrækker således opmærksomhed og falder på trods af det alligevel ind i de naturlige omgivelser. Der skabes et unikt udtryk, som lever i og skildrer naturen. I en harmonisk kombination med naturlige materialer som træ, gør overfladen RHEINZINK-PRISMO, i seks imponerende farver, hvert projekt specielt.
Derudover kan tage og facader beklædes med RHEINZINK-artCOLOR i attraktive farvesammensætninger, der overbeviser både visuelt og funktionelt. Farverige detaljer fremhæver enhver bygning og giver den et unikt udtryk. Et eksempel på det er Mühlenwiesenzentrum i Bietigheim-Bissingen – en gylden, skinnende bygning, som skiller sig ud fra sine omgivelser og er, selv på afstand, et moderne indkøbscenter på grund af sin attraktive metalfacade. Over indgangsparti udført i glas, skaber den gyldne facadebeklædning en spændende kontrast til den mørke titaniumzink facade. Overfladerne i RHEINZINK artCOLOR linjen er UV-resistent og holdbar takket være en PVDF-belægning og de åbner op for moderne og stærke designmuligheder for morgendagens by for arkitekter, planlæggere, håndværkere og bygningsejere.
Megatrend - Gentænkning og cirkulær økonomi
Fornyelse indefra
Tilgængeligheden af byggegrunde i storbyerne er begrænset, og det giver derfor mening at genanvende eksisterende bygninger, og udnytte den eksisterende infrastruktur.
Dette åbner muligheder for nutidig byudvikling men medfører også et stort ansvar over for beboerne, naturen og selvfølgelig miljøet. Beboelsestæthed er et paradoksalt udtryk; i byerne er det forbundet med den urbane livsstil - men også pladsmangel, som kan være en stressfaktor. Planlægning, der tager højde for byspecifikke byggeformer og den enkelte kultur under ombygning og omstrukturering, fører til vellykket fornyelse indefra.
Bæredygtig udvidelse
Den bæredygtige strategi om at genanvende den eksisterende bygning som basis, afspejles i intelligente løsninger, som f.eks en tagudvidelse, der giver et nyt og større boligareal.
Et godt eksempel på dette er en bolig- og erhvervsbygning i den tyske by Bensberg - opført i 1950'erne - som efter renovering imponerer med sit moderne formsprog.
Den massive bygningskrop blev ikke blot udvidet med en let trækonstruktion, men fik også et unikt udformet titaniumzinktag. Denne udvidelse er designet, så den ikke påfører bygningen yderligere belastning samtidig med, at den sætter fokus på det optiske. RHEINZINK overfladen prePATINA blaugrau, har et tidløst design, der passer perfekt til den oprindelige konstruktion, og gør den særligt iøjnefaldende på grund af dens naturlige patinadannelse.
Grundet den eksisterende bygnings konstruktion, er der således både designaspekter - men også tekniske aspekter - bag beslutningen om at anvende RHEINZINK titaniumzink. For at sikre, at der blev tillagt så lidt ekstra bygningsmasse - og dermed vægt - som muligt, er de nye etager udelukkende konstrueret af træ, kronet af en holdbar og bæredygtig – men samtidig let - tagkonstruktion.
En vellykket forvandling
Omdannelse af eksisterende, ældre bygninger eller tidligere fabriksanlæg til attraktive boliger er effektivt, når det gælder pladsudnyttelse - og det puster nyt liv i byarkitekturen. Ombyggede bygninger skal ikke nødvendigvis restaureres i en bestemt stil. Kombinationen af historiske og moderne elementer giver ejendomsudviklere, arkitekter og planlæggere en række kreative muligheder. Desuden kan en bygnings funktion omdefineres fuldstændigt.
En vellykket realisering findes i Wien. Her blev en tidligere skofabrik – opført i 20’erne - udvidet med en stilren, kubisk konstruktion, der på grund af sin renhed og enkle struktur, harmonerer smukt med den eksisterende industribygning. Det arkitektoniske koncept var baseret på idéen om at bringe ”New Yorker følelsen” til Wien, og har resulteret i skabelsen af de nu lyse og rummelige lejligheder.
Den to-etagers udvidelse er en solid konstruktion (i armeret beton) med en bagudventileret facade. Arkitekterne foretrak en levende, metallisk beklædning til designet, for ikke kun at opfange den industrielle karaktér, men samtidig opretholde en kontrast til den eksisterende bygning. Som facademateriale blev RHEINZINK overfladen prePATINA blaugrau valgt, da dette materiale danner en naturlig patinering, som gør, at det er vedligeholdelsesfrit gennem hele dets levetid.
Megatrend - Individualisering
Individuelt design - made by RHEINZINK
Med ønsket om en individuel livsstil følger en efterspørgsel på individuelle og moderne koncepter, der tager højde for netop dette.
Hjemmet som udtryk for individuel livsstil og personlighed, er blevet betydeligt vigtigere for mange, og trenden er et generelt stærkt fokus på såvel det funktionelle-, som det emotionelle design.
Imponerende udsigter og specielle boligdrømme, opfylder bygherrer med RHEINZINK titaniumzink, så de perfekt afspejler megatrenden individualisering.
Fra kirke til familiebolig
Eksempelvis ombygges flere og flere forhenværende kirker til private hjem, såsom den tidligere Kristuskirke i Nieder-Roden, som blev købt af en familie og ombygget til en attraktiv bolig. Den grundlæggende struktur af de to store kirkerum i forskellige højder, blev bevaret og det flotte klokketårn blev renoveret, så bygningens historie forblev genkendelig. Materialevalget til det nye design - som binder hele projektet sammen - blev RHEINZINK. Tagene og tagafvandingssystemet er udført i overfladekvaliteten RHEINZINK prePATINA schiefergrau, ligesom facadebeklædningen på den ene side af tårnet og to karnapper.
Indiviuelt rudemønster
Et kombineret blikkenslagerværksted og udstillingslokaler i Kißlegg, Tyskland forbinder de to sfærer af livsstil og håndværk på en ukompliceret måde og er placeret i en tidligere staldbygning. Tilbygningen har fået en specialdesignet RHEINZINK facade monteret med diamantruder, hvis designsprog understreger den kubiske karakter af den moderne tilbygning, men samtidig skaber den ideelle forbindelse til det historiske blikkenslager- værksted i bygningens hjerte. Diamantrude-facaden er lagt i et tredimen- sionelt mønster, som giver bygningen et individuelt og markant udtryk, og mønstret griber ind i hinanden så beklædningen er regntæt og solen iscenesætter forskellige skyggedannelser alt efter dens position på himlen.
Individualitet med stil
Ombygningen af et havehus til en stilfuld levende oase i St. Gallen, Schweiz er et andet æstetisk eksempel på en individuel konstruktionsmetode med RHEINZINK. Frem for alt blev der taget højde for ejerens behov. Som atlet, mor og iværksætter, har ejeren haft fokus på at skabe rum til afslapning og rekreation. Det karakteristiske træk ved bygningsstrukturen i to etager, er facaden i RHEINZINK titaniumzink, der fortsætter over taget. Udhænget i forbindelse med tag og facade, er udført i træ der - sammen med RHEINZINK - giver det et individuelt udtryk, som kombinerer bæredygtighed og stil perfekt.