Udvendig tagafvanding


Kvalitet og æstetik

Ved planlægning af bygningers tagafvandingssystem bør valg af tagrender og nedløbsrør – ud over gode tekniske egenskaber – baseres på æstetiske overvejelser, der tilgodeser facadens og tagets udtryk og farvevalg. RHEINZINK produkterne byder på fleksible løsninger, der harmonerer med de omgivende materialer – og således giver stor frihed i udformningen.


Systembeskrivelse

Det er tagafvandingssystemets opgave at beskytte facaden og kælderydervæggen mod indtrængning af vand.

Et tagafvandingssystem består af tagrender, nedløbsrør og tilbehørsdele.


RHEINZINK halvrund-, kvartrund- og firkantet tagafvandingssystem.


Dimensionering

Dimensionering af tagrendesystemer afhænger primært af tagfladens størrelse og placering, samt antallet af nedløbsrør.

RHEINZINK har udarbejdet et vejledende dimensioneringsskema baseret på DS/EN 12056 - 3: Gravitationsafløbssystemer indenfor bygninger, del 3: Tagafvanding, layout og beregning.


Fastgørelse

RHEINZINK tagrender fastgøres med rende- eller konsoljern - eller med RHEINZINK specialrendejern som alternativ. Samling af de enkelte tagrendelængder foretages ved blødlodning eller limning. RHEINZINK nedløbsrør fastgøres med rørholder - eller med RHEINZINK universalrørholder.

RHEINZINK tagrenderne fastgøres i rendejern, der er lavet specielt til dette formål. Rendejernene fastgøres enten på opskalkningen, på spærene (evt. også i siden) eller på væggen.

Som alternativ til almindelige rendejern byder RHEINZINK specialrendejern på enkel og hurtig montering, der kan ske uafhængig af tagdækningens færdiggørelse.

Nedløbsrør fastgøres normalt til facaden med traditionelle rørholdere, uden at det påvirker nedløbsrørenes temperaturafhængige længdeændring.


En smukkere løsning kan opnås med RHEINZINK universalrørholder, der næsten er skjult bag nedløbsrøret.
Ekspansion

Alt efter størrelse skal der indbygges afstande til ekspansion af tagrenderne

For at sikre den temperaturafhængige længdeændring af RHEINZINK tagrender gælder der følgende maksimale dilatationsfrie længder:

Tagrendens art  Nominel størrelse af ekspansionsstykkerne (mm)  Max. afstand (m)
Halvrund og firkantet ≤ 500 15,0
Specialformer ≤ 500 6,0

Tabel: Afstande til ekspansion ved udvendige tagrender




Den halve afstand skal altid overholdes ved fikspunkter (hjørner og tilslutninger etc.) Som sikring af ekspansion kan der indbygges RHEINZINK ekspansionsbånd eller ekspansionsstykke.


Ved montering af almindelig børtlet tudstykke er ekspansion af tagrenden ikke sikret. En ikke-synlig ekspansion kan indbygges ved tudstykket ved at anvende RHEINZINK tragtformede tudstykke (også kaldet ekspansionstudstykke).

 

Fald på langs

Montering af tagrender foretages vandret eller med fald iht. udbudsmaterialet – eller efter aftale med bygherre. Hvor der synsmæssigt er mulighed for at montere renderne med fald, anbefales et fald på 2-3 mm pr. meter.

En selvrensende effekt indtræder dog først ved et fald på minimum 5 mm pr. meter. Stillestående vand i renderne giver dog ikke ulemper, der kan konstateres, og udgør derfor ikke nogen mangel.


Fald på tværs

Det er ikke påkrævet med fald på tværs i tagrenden.

Overhøjde af bageste tagrendekant er fra 8 mm til 21 mm.

RHEINZINK tagrender produceres med eksakte mål på overhøjden af den bageste tagrendekant for at sikre, at vand ikke trænger ind i tagkonstruktionen ved modtryk. Det er derfor ikke nødvendigt med fald i tagrenden på tværs af længderetningen.



Målskitse tagrender

Her finder du målskitser til alle RHEINZINKs tagrender

Se dimensioner på tagrenderne her >>

Dimensionering af RHEINZINK tagrender og nedløbsrør

Her finder du RHEINZINKs vejledende dimensionering af tagrender og nedløbsrør

Se vejledende dimensioneringsskema her >>