RHEINZINK får udmærkelse for nyskabelsen "QUICK STEP®-SolarThermie"
I forbindelse med DEUBAU i Essen blev der for anden gang uddelt en "innovationspris arkitektur og byggeri". Denne konkurrence, der er udskrevet af AIT i samarbejde med messeselskabet, henvendte sig til industriforetagender, entreprenørvirksomheder og arkitekter.
For den tekniske nyskabelse "QUICK STEP-SolarThermie" modtog firmaet RHEINZINK en udmærkelse i kategorien "produkter af høj arkitektonisk kvalitet".
QUICK STEP-SolarThermie er en verdensnyhed som den første usynlige solfanger/solabsorberingsenhed til varmeforsyning fra solens stråler. Takket være de optimale varmelednings- og absorptionsegenskaber ved materialet RHEINZINK muliggør de QUICK-STEP-profiler, der på undersiden, uden at det kan ses, er omdannet til absorptionsmoduler, kontinuerlig energiproduktion også ved skydække og om vinteren ved tilsvarende justering af husteknikken.
I juryens øjne udgør dette en væsentlig fordel i forhold til konventionelle solfangere, der ligger synligt på tagbeklædningen eller er integreret heri, idet de dog hele tiden fremstår som et selvstændigt element. QUICK STEP giver derimod arkitekten fuldt spillerum ved udformningen uden at måtte give afkald på solenergiens fordele. "Et vellykket eksempel på, hvorledes teknik med fremtidsperspektiver kan integreres i byggeriet uden at nedprioritere de designmæssige kvaliteter.“
Allerede i januar 2002 blev RHEINZINK for sin nyskabelse QUICK STEP-Solar PV kåret som vinder af "innovationsprisen for arkitektur og byggeri".